SU satser 2012

Posted on 23. februar 2012 by Tobias

Her er de nye satser for SU for 2012.

Du skal være fyldt 18 år for at få SU.

Takster for SU på ungdomsuddannelser (2011 – før skat)

I 2011 er beløbene til dig, der går på en ungdomsuddannelse:

	Kroner pr. måned
Grundsats (før skat):	1.254 kr.
Maksimalt tillæg til hjemmeboende, afhængig af dine forældres indkomst (før skat):	1.561 kr.
Maksimum i alt (før skat):	2.815 kr.
*Grundsats til udeboende med særlig godkendelse (før skat):**	3.632 kr.
Maksimalt tillæg afhængig af dine forældres indkomst (før skat):	2.030 kr.
Maksimum i alt (før skat):	5.662 kr.

* Når du er 18 eller 19 år og går på en ungdomsuddannelse, kan du normalt kun få SU med satsen for hjemmeboende – også selv om du er flyttet hjemmefra.

Du er 20 år eller derover

Bopælsstatus	Kroner pr. måned (før skat)
Hjemmeboende	2.815 kr.
Udeboende	5.662 kr.

SU på videregående uddannelser 2012

Bopælsstatus	Kroner pr. måned (før skat)
Hjemmeboende	2.815 kr.
Udeboende	5.662 kr.

På SU.dk kan du læse mere om SU satserne.

Sådan koger man ris

Posted on 20. februar 2012 by Tobias

Det er meget simpelt. Ikke desto mindre har jeg flere gange glemt hvordan man gør, eller brugt kogeposer. Det er dog billigere og faktisk nemmere at koge løse ris istedet.

Sådan koger man ris

Fordeling af ris og vand
En god tommelfingeregel er 1½ dele vand til 1 del ris.
F.eks. til 1 person: 1½ dl vand og 1 dl ris.
Herefter ganger man bare op, f.eks. 3 dl vand og 2 dl ris til 2 personer.

Sådan gør du, alle ristyper – den sikre måde
Hæld vandet i en kasserolle/gryde, skru højt op for varmen. Når vandet koger hælder man risene i og skruer ned på en af de laveste temperature (1-3). Lad risene simre i 11 min. og tag kasserollen/gryden af blusset og lad dem stå yderligere 11 min. Det er vigtigt at man ikke tager låget af, ellers brænder risene fast.

Sådan gør du, den hurtige måde (nogle ris typer brænder på)
Hæld vandet i en kasserolle/gryde, skru højt op for varmen. Når vandet koger hælder man risene i og skruer ned på en af de laveste temperature (1-3). Lad risene simre i 15 min. og de er herefter færdige. Det er vigtigt at man ikke tager låget af, ellers brænder risene fast.

Det var det.

Spar penge på din el-regning

Posted on 12. november 2011 by Tobias

Når du lige er flyttet hjemme fra for første gang, er det første du tænker på nok ikke dit el-forbrug. Faktisk har du ikke engang modtaget din første el-regning endnu. Men der kan være mange penge at spare, bare ved at huske at slukke lyset, dit TV eller computeren når du ikke bruger det. Samtidig kan det betale sig at kigge efter el-apparater med lavt el-forbrug.

Få styr på din el-regning

Her er et par gode råd til at spare penge på el-regningen.

Sluk for fjernsyn, computer og andre el-apparater når du ikke bruger dem. Husk at slukke helt for dem på kontakten, da de ellers stadig vil bruge strøm på standby.
Evt. køb en elspareskinne, så kan du f.eks. automatisk slukke for Xbox, playstation, DVD afspiller osv. når du slukker for dit TV eller Computer. Der findes elspareskinner til TV og computere. Til computere er der et USB stik i skinnen.
Brug sparepærer i stedet for normale glødepærer. Køb evt. LED pærer, de lyser med fuld styrke med det samme, og holder i mange flere år. Til gengæld er de dyrere end traditionelle sparepærer.
Hold øje med dit el-forbrug. Aflæs el måleren regelmæssigt og følg dit forbrug. På dong.dk kan du f.eks. se dit forbrug hver gang du har aflæst din el-måler.
Hvis du er alene, så gå efter et årligt el-forbrug på 1500 kWh. Hvis i er to, kan i godt nøjes med 1000 kWh pr. person, da el-forbruget på køleskab og TV ikke bliver fordoblet.

Hvis du er interesseret, kan du læse mere på om energiforbrug på goenergi.dk.

Flytte hjemmefra liste – hvilke ting skal man have med?

Posted on 9. november 2011 by Tobias

Hvad skal man have med? Her er en liste over nyttige ting der er gode at tænke over når man flytter hjemmefra for første gang. Listen er delt op i kategorier, så det er nemmere at finde rundt i.

Flytte hjemmefra liste - køkkenting

Vi starter i dit køkken:

Service: tallerkener (normale, små, dybe), bestik (kniv, gaffel, ske, teske), glas (vandglas, krus, vinglas, kopper)
Knive: skærebræt (helst to, et til kød og et til salat), køkkenkniv, urtekniv, brødkniv, andre knive..
Gryder (kasserolle, store gryder, små gryder), pander, grydelapper, borskånere
Ildfaste/ovnfaste fade (forskellige størrelser)
Skåle (store og små)
Opbevaringsbeholdere
Rivejern
Opvask: opvaskebalje, opvaskebørste, viskestykker
Diverse: dåseåbner, hvidløgspresser, kagerulle, osteskære, pizzaskære, piskeris, oplukker (til øl/vin/sodavand), saks, si, sovseskål, kartoffelskræller, palet, decilitermål, dejskraber, litermål
Sølvpapir/folie, bagepapir
Evt:. toaster/brødrister, vægt, elkedel, kander, kombiovn (hvis der ikke er ovn), elpisker
Andre køkkenredskaber du kan komme i tanke om

Rengøring

Karklude
Spand, gulvmoppe/svuppe
Rengøringsmidler, sæbe
Affaldsposer
Støvsuger, støvsugerposer

Badeværelse

Tandbørste, tandpasta
Badeforhæng
Toiletbørste
Svupper
Håndklæder
Vasketøjskurv
Sæbe/shampoo
Skraber
Toiletpapir

Stue

TV, sofa, sofabord, spisebord, spisestole, lamper

Soveværelse

Dyner, puder, lagner, sengebetræk
Seng
Kommode/skab

Andet

Strygejern, strygebræt
Tørrestativ
Knager
Gardiner
Lamper

Listen er ikke fuldendt, hvis du finder noget du mener der mangler er du meget velkommen til at skrive det i kommentarerne.

Budget – når du flytter hjemmefra

Posted on 7. november 2011 by Tobias

Det er en rigtig god idé at udarbejde et budget inden du flytter hjemmefra. På denne måde kan du hurtigt danne dig et overblik over om du har råd til at flytte. Det kan til gengæld også være svært at ligge budget når man aldrig har prøvet det før. Her kan du derfor få hjælp til at lave et simpelt budget, samt en idé om hvilke udgifter du bør tage med.

Gratis budgetskema

Der findes flere forskellige måder at lave et budget, her vil vi tage udgangspunkt i de faste udgifter. Det vil sige vi ikke medregner udgifter til tøj, mad, byture, fornøjejser, uforudsete udgifter osv. Dit budget skal altså have overskud til dette, man kalder det også for ens rådighedsbeløb. Dit rådighedsbeløb er altså din indtægt minus dine faste udgifter. Det er meget forskelligt fra person til person hvor meget ens rådighedsbeløb udgør, men et godt råd er at kigge på hvor meget du har nu, og hvor meget du evt. kan undvære i forhold til nu, når du flytter. Hvis du er på SU, skal du huske at du evt. kan få mere i SU når du er udeboende. Hvis jeg skal komme med et bud på et rådighedsbeløb vil det være mellem 3.000 – 6.500.

Eksempel på budget

Indtægter pr. måned (efter SKAT)
Løn	3.000
SU	4.500

Udgifter pr. måned
Husleje inkl. varme	2.500
EL	250
Internet og TV	450
Medielicens	185
Mobil	180
Indboforsikring	120
Ulykkesforsikring	60
Transport/månedskort	300
Opsparing	200
Sport/fritid	100

Til rådighed pr. måned	3.155

I eksemplet er der altså 3.155 kr. til rådighed hver måned, det er dette beløb der skal bruges til mad, tøj, byture, uforudsete udgifter (der er dog indregnet opsparing), fornøjelser m.m. Det er altså vigtigt at undersøge hvilke udgifter du kommer til at have, samt hvad dine indtægter bliver.

Download budgetskeme

Vi har lavet et Excel ark hvor du hurtigt og nemt kan smide dine udgifter ind og så regner den dit rådighedsbeløb ud for dig. I arket finder du også de mest almindelige udgifter. Budget regnearket kommer i to forskellige udgaver, et simpelt som kun er de mest almindelige udgifter og et mere avanceret hvor der f.eks. også er plads til biludgfiter m.m. Herudover kommer det i to formater, Excel til dem der bruger Office og Open Office formatet til alle andre.

Download simpelt budget

Office Excel simpelt budgetskema

Download avanceret budget

Office Excel avanceret budgetskema

Udgifter du bør overveje…

Her er en liste over mulige faste udgifter som du kan overveje at tage med i dit budget. Husk ikke at glemme dine forsikringer.

Boligudgifter: husleje, el, vand, varme, gas
Transport: buskort, vægtafgift, ansvarsforsikring, kaskoforsikring, vedligeholdelse, benzin, parkering, billån
Hustand: internet, tv, licens, familie/indboforsikring, rejseforsikring
Personlige: mobil, fagforening, a-kasse, sygeforsikring Danmark, ulykkesforsikring, livsforsikring, kontingenter, aviser/blade, sports/fritidsaktiviteter, medicin, tandlæge, diverse, SU lån, andre lån
Opsparing

Indtægter du kan overveje…

SU, SU-lån, løn, boligsikring, feriepenge, bonus, børnepenge, andre indtægter

SU satster – hvor meget kan jeg få i SU?

Posted on 1. november 2011 by Tobias

Her er en oversigt over hvor meget du kan få i SU. Så meget kan du få i SU

Bemærk at hvis du modtager SU er der et beløb som du maksimalt må tjene ved siden af, dette kaldes fribeløb. Du må heller ikke modtage anden offentlig støtte ved siden af SU’en.

Du skal være fyldt 18 år for at modtage SU.

Takster for SU på ungdomsuddannelser (2011 – før skat)

I 2011 er beløbene til dig, der går på en ungdomsuddannelse:

	Kroner per måned
Grundsats (før skat):	1.215 kr.
Maksimalt tillæg til hjemmeboende, afhængig af dine forældres indkomst (før skat):	1.513 kr.
Maksimum i alt (før skat):	2.728 kr.
*Grundsats til udeboende med særlig godkendelse (før skat):**	3.519 kr.
Maksimalt tillæg afhængig af dine forældres indkomst (før skat):	1.967 kr.
Maksimum i alt (før skat):	5.486 kr.

* Når du er 18 eller 19 år og går på en ungdomsuddannelse, kan du normalt kun få SU med satsen for hjemmeboende – også selv om du er flyttet hjemmefra.

Du er 20 år eller derover

SU-satser til ungdomsuddannelse, når du er 20 år eller derover
Bopælsstatus	Kroner per måned (før skat)
Hjemmeboende	2.728 kr.
Udeboende	5.486 kr.

Takster for videregående uddannelser (2011 – før skat)

SU-satser til videregående uddannelse
Bopælsstatus	Kroner per måned (før skat)
Hjemmeboende	2.728 kr.
Udeboende	5.486 kr.

Forsikringer

Posted on 1. november 2011 by Tobias

Hvilke forsikringer skal man have når man flytter?

Forsikringer til unge

Indboforsikring

Dækker dit indbo f.eks. ved brand, indbrud, tyveri osv. Det er forskelligt fra forsikringsselskab, så læs forsikringsbetingelserne inden du tegner forsikring. Det er ikke altid den billigste er den bedste. Husk også at tjekke din selvrisiko – det du skal betale hvis der sker noget med dit indbo.
Er du under 21 år og flytter hjemmefra, er du stadig dækket af dine forældres indboforsikring, er du over 21 år skal du selv tegne en indboforsikring.

Læs mere.

Ansvarsforsikring

Dækker hvis du er skyld i skade på en anden persons ejendele eller ved et uheld påføre en anden person skade.
Denne forsikring er typisk med i indboforsikringen, og samlet bliver de nogle gange kaldt en familieforsikring.

Ulykkesforsikring

Dækker hvis du skulle komme til skade. Der findes både fritidsulykkesforsikring (dækker kun i fritiden) og heltidsulykkesforsikring (dækker hele døgnet).

Hvis du har hund, er det et lovkrav at du har en hundeforsikring. Ligeledes er det lovkrav at du har en ansvarsforsikring på din bil, hvis du har sådan en. Kaskoforsikring på din bil er derimod valgfri.

Du kan evt. læse mere om forsikringer på forsikringogpension.dk.

At vælge bolig for første gang

Posted on 1. november 2011 by Tobias

Det kan være svært at vælge bolig for første gang. Her vil vi gennemgå de forskellige boligtyper og fordele og ulemper.

At vælge bolig for første gang

Forskellige typer af boliger

Der findes 3 forskellige typer af bolig.

Lejebolig – alene, bofællesskab, kollegie
Andelsbolig
Ejerbolig

Lejebolig

Det mest almindelige valg når man flytter hjemmefra for første gang. I de fleste boligselskaber findes der ungdomsboliger. Det er små billige lejeboliger, og de er gode at starte med. I en lejebolig betaler man typisk et indskud svarende til 3 måneders husleje. Kontantbehovet er derfor ikke så stort. Her betaler man hver måned husleje. Der er mulighed for at søge om boligsikring.

Andelsbolig

Når man køber andelsbolig køber man en andel (bolig) i andelsforeningen. Man køber derfor retten til at bo der, men skal stadig betale boligafgift til foreningen. Boligafgiften afhænger af hvilken andelsboligforening man vælger. Et godt råd er at gå efter en andelsboligforening med en lav boligafgift, det er normalt tegn på at det er en sund andelsforening. Man låner typisk penge i banken til at betale for andelen. Ens husleje består derfor af afdrag på lånet i banken samt boligafgift til andelforeningen. Der er mulighed for at søge boligsikring, men boligsikringen bliver ydet som et lån, så noget af det skal derfor betales tilbage igen.

Vær opmærksom på:

andelsprisen (prisen for andelsboligen) kontra den månedlige boligafgift
andelsforeningens økonomi
ejendommens stand, læs evt. referatet fra generalforsamlingen for at se om der er udsigt til en stigning i boligafgiften.

Nogle unge har forældre der gerne vil hjælpe når deres børn flytter hjemmefra, det gør de ved at lave det man kalder forældrekøb. Ved forældrekøb køber forældrene lejligheden og du betaler så husleje til dine forældre hver måned. Alt afhængig af foreningens vedtægter kan dette gøres på forskellige måder. Det bedste er hvis foreningen decideret tilalder forældrekøb.

Ejerbolig

Sidste mulighed er at købe ejerbolig. Ejerboliger er dyre i forhold til andelsbolig, idet man som ordet antyder, selv ejer lejligheden. Kontantbehovet/lånebehovet er derfor større, men til gengæld består ens husleje kun af afdrag på lånet til ens ejerlejlighed. Her gælder samme regler omkring boligsikring som ved andelsbolig. Forældrekøb kan også lade sig gøre.

Vær opmærksom på:

Boligens stand
Prisen
Finansieringen

Gode råd til når du flytter hjemmefra

Posted on 1. november 2011 by Tobias

Når du flytter hjemme fra for første gang er der mange ting at få styr på. Her er et par korte konkrete råd til hvordan du kan gøre det nemmere for dig selv.

Gode råd til unge

Få styr på dine papirer

Tildmeld dine regninger til Betalingsservice (PBS) – evt. opret en budgetkonto hvor alle dine udgifter bliver betalt over. Se mere under budget. Så slipper du for rykkere når du glemmer dine regninger og en masse rodekuverter.
Meld din flytning til både kommunen og Post Danmark. Læs mere omkring at skifte adresse.
Lav en mappe med de vigtigste papirer. Her skal du gemme alle dine regninger, årsoversigter, lønsedler, m.m. så du altid kan finde dem frem igen.
Du kan med fordel tilmelde dig e-boks. Så kan du elektronisk modtage regninger, kontooversigter fra banken, breve fra kommunen m.m. i din elektroniske e-boks og slippe for at have en masse papirer liggende. På den måde bliver de heller aldrig væk.
Tilmeld til medielicens – kan du gøre på borger.dk.

Lav et budget

Det er en meget god idé at lave et budget. Et budget er en oversigt over alle de udgifter du løbende har på hele året. På denne måde slipper du for uforudsete udgifter.

Budgettet skal indeholde:

indtægter som f.eks. SU, løn, boligstøtte.
faste udgifter som f.eks. husleje, el/strøm, varme, internet, forsikringer, licens

Det du har tilbage vil være dit rådighedsbeløb – dvs. det du har tilbage til alle de variable udgifter såsom mad, rejser, byture, tøj, bøger osv.

Budget eksempel

Eksempel på budget

Adresseændring – sådan skifter du adresse

Posted on 25. oktober 2011 by Tobias

Her vil vi gennemgå hvordan og hvilke steder man skal lave adresseændring. Det er lovpligt at oplyse sin nye adresse til staten.

Adresseændring - sådan skifter du adresse

Anmeld adresseændring til folkeregisteret

Du kan ændre adresse online eller sende den pr. brev til din kommune. Du skal melde din flytning til folkeregisteret senest 5 dage efter du er flyttet. Kender du din flytningsdag, kan du med fordel allerede nu ændre din adresse hos folkeregisteret – så skal du ikke tænke på det når du går i flytterod og måske ikke har internet endnu.

Anmeld flytning med borger.dk - Online anmeldelse eller via PDF blanket.

Hvis du ikke har NemID eller Digital signatur kan du anmelde flytning ved at udfylde PDF blanket og indsende den til din kommune. Husk at folkeregisteret skal modtage din ændring af adresse max 5 dage efter flytningen.

Læs mere om “Når du skal flytte” på borger.dk

Ændring af adresse hos Post Danmark

På borger.dk kan du også anmelde flytning til Post Danmark via ePosthuset. Gå til ePosthusets flytteanmeldelse (kræver også NemID).

Læs mere om at melde flytning til Post Danmark.

Meld flytning til alle andre

Fra dagen du har anmeldt din flytning til Post Danmark, har du 6 måneder hvor de videresender din post. Du skal altså have fortalt din familie, venner, arbejdsgiver og alle andre som sender post til dig, det kan du gøre ganske gratis ved at benytte Post Danmarks flyttekort. Flyttekort sendes portofrit, så længe du ikke skriver personlige hilsner eller andet på. Bestil flyttekort hos Post Danmark.