Tag-arkiv: Flytte

Gode råd & tips til unge og studerende til selve flytningen

Flytte hjemmefra liste - køkkenting

Flytte Hjemmefra Liste – hvilke ting skal man have med?

Flytte hjemmefra liste – hvad skal man have med når man flytter hjemmefra? Her er en liste over nyttige ting der er gode at tænke over når man flytter hjemmefra for første gang. Listen er delt op i kategorier, så det er nemmere at finde rundt i.

Flytte hjemmefra listen

Vi starter i dit køkken:

  • Service: tallerkener (normale, små, dybe), bestik (kniv, gaffel, ske, teske), glas (vandglas, krus, vinglas, kopper)
  • Knive: skærebræt (helst to, et til kød og et til salat), køkkenkniv, urtekniv, brødkniv, andre knive..
  • Gryder (kasserolle, store gryder, små gryder), pander, grydelapper, borskånere
  • Ildfaste/ovnfaste fade (forskellige størrelser)
  • Skåle (store og små)
  • Opbevaringsbeholdere
  • Rivejern
  • Opvask: opvaskebalje, opvaskebørste, viskestykker
  • Diverse: dåseåbner, hvidløgspresser, kagerulle, osteskære, pizzaskære, piskeris, oplukker (til øl/vin/sodavand), saks, si, sovseskål, kartoffelskræller, palet, decilitermål, dejskraber, litermål
  • Sølvpapir/folie, bagepapir
  • Evt:. toaster/brødrister, vægt, elkedel, kander, kombiovn (hvis der ikke er ovn), elpisker
  • Andre køkkenredskaber du kan komme i tanke om

Rengøring

  • Karklude
  • Spand, gulvmoppe/svuppe
  • Rengøringsmidler, sæbe
  • Affaldsposer
  • Støvsuger, støvsugerposer

Badeværelse

  • Tandbørste, tandpasta
  • Badeforhæng
  • Toiletbørste
  • Svupper
  • Håndklæder
  • Vasketøjskurv
  • Sæbe/shampoo
  • Skraber
  • Toiletpapir

Stue

  • TV, sofa, sofabord, spisebord, spisestole, lamper

Soveværelse

  • Dyner, puder, lagner, sengebetræk
  • Seng
  • Kommode/skab

Andet

  • Strygejern, strygebræt
  • Tørrestativ
  • Knager
  • Gardiner
  • Lamper
Listen er ikke fuldendt, hvis du finder noget du mener der mangler er du meget velkommen til at skrive det i kommentarerne.
At vælge bolig for første gang

Valg af Bolig – At vælge bolig for første gang

Valg af bolig. Det kan være svært at vælge bolig for første gang. Her vil vi kort gennemgå de forskellige boligtyper samt og fordele og ulemper.

Forskellige typer af boliger

Der findes overordnet 3 forskellige typer af bolig:

  • Lejebolig – alene, bofællesskab, kollegie
  • Andelsbolig
  • Ejerbolig

Lejebolig

Lejebolig er nok ét af de mest almindelige valg, når man flytter hjemmefra for første gang. I de fleste boligselskaber findes der ungdomsboliger. Det er små billige lejeboliger, og de er gode at starte med. I en lejebolig betaler man typisk et indskud, svarende til 3 måneders husleje. Kontant behovet er derfor ikke så stort. Her betaler man hver måned husleje til udlejer eller boligselskabet. Der er mulighed for at søge om boligsikring. Det er en god idé at være skrevet op i et alment boligselskab, da det typisk er her man finder de billigste boliger. Fremleje kan være væsentligt dyrere, da det her er udlejer der fastsætter lejen. Hvis lejen er for høj kan man dog gå til huslejeankenævnet, og så vurderer de om lejen skal sættes ned.

Andelsbolig

Når man køber andelsbolig køber man en andel (bolig) i andelsforeningen. Man køber derfor retten til at bo der, men skal stadig betale boligafgift til foreningen. Boligafgiften afhænger af hvilken andelsboligforening man vælger. Et godt råd er at gå efter en andelsboligforening med en lav boligafgift, det er normalt tegn på at det er en sund andelsboligforening. Man låner typisk penge i banken til at betale for andelen. Ens husleje består derfor af afdrag på lånet i banken samt boligafgift til andelforeningen. Der er ikke mulighed for boligsikring (kun hvis man er pensionist).

Nogle unge har forældre der gerne vil hjælpe når deres børn flytter hjemmefra, det gør de ved at lave det man kalder forældrekøb. Ved forældrekøb køber forældrene lejligheden og du betaler så husleje til dine forældre hver måned, det kan være smart både for dig og dine forældre. I standardvedtægterne for andelsboliger, er skrevet ind at udlejning ikke er tilladt. Det er derfor ikke tilladt at lave forældrekøb i de fleste andelsforeninger. Nogle har dog valgt at lave vedtægterne om, eller lave deres egne vedtægter hvor det er tilladt. Ejendomsmæglerne reklamerer typisk i annoncerne, hvis forældre køb er tilladt. Du kan derfor læse i vedtægterne om forældrekøb er tilladt i den forening du ønsker at købe.

Vær opmærksom på:

  • andelsprisen (prisen for andelsboligen) kontra den månedlige boligafgift
  • andelsforeningens økonomi – få evt. hjælp til at se regnskabet igennem
  • ejendommens stand, læs evt. referatet fra generalforsamlingen for at se om der er udsigt til en stigning i boligafgiften.

Ejerbolig

En anden mulighed er at købe ejerbolig. Ejerboliger er dyrere set i forhold til andelsbolig, idet man som ordet antyder, selv ejer lejligheden. Kontant behovet/låne behovet er derfor større. Ens husleje består af afdrag på lånet til ens ejerlejlighed, fællesudgifter til ejerforeningen, ejendomsskat samt ejendomsværdiskat. Her gælder samme regler omkring boligsikring som ved andelsbolig. Ved forældre køb, vælger man normalt denne type bolig, da det som udgangspunkt altid er muligt.

Ved finansiering af ejerlejlighed er det muligt at låne 80 % af værdien i et realkreditinstitut, det er typisk her man finder den absolut billigste lånerente.

Vær opmærksom på:

  • Boligens stand
  • Prisen
  • Finansieringen
  • Fællesudgifter

Hvis du har andre gode råd ifm. valg af bolig, er du velkommen til at skrive dem i kommentarerne.

Adresseændring - sådan skifter du adresse

Adresseændring – sådan skifter du adresse

Her vil vi gennemgå hvordan og hvilke steder man skal lave adresseændring. Det er lovpligt at oplyse sin nye adresse til staten.

Anmeld adresseændring til folkeregisteret

Du kan ændre adresse online eller sende den pr. brev til din kommune. Du skal melde din flytning til folkeregisteret senest 5 dage efter du er flyttet. Kender du din flyttedag, kan du med fordel allerede på forhånd melde din nye adresse til folkeregisteret – så skal du ikke tænke på det når du går i flytterod og måske ikke har internet endnu.

Anmeld flytning med borger.dk - Online anmeldelse eller via PDF blanket.

Hvis du ikke har NemID eller Digital signatur kan du anmelde flytning ved at udfylde PDF blanket og indsende den til din kommune. Husk at folkeregisteret skal modtage din ændring af adresse max 5 dage efter flytningen.

Læs mere om “Når du skal flytte” på borger.dk

Ændring af adresse hos Post Danmark

På borger.dk kan du også anmelde flytning til Post Danmark via ePosthuset. Gå til ePosthusets flytteanmeldelse (kræver også NemID).

Læs mere om at melde flytning til Post Danmark.

Meld flytning til alle andre

Fra dagen du har anmeldt din flytning til Post Danmark, har du 6 måneder hvor de videresender din post. Du skal altså have fortalt din familie, venner, arbejdsgiver og alle andre som sender post til dig, det kan du gøre ganske gratis ved at benytte Post Danmarks flyttekort. Flyttekort sendes portofrit, så længe du ikke skriver personlige hilsner eller andet på. Bestil flyttekort hos Post Danmark.

Banker, mobilselskaber får typisk din adresse fra folkeregistret, men det kan være en god idé at overveje om det er vigtigt at få meldt adresseændring til andre steder som ikke gør.