Tag-arkiv: Spar penge

Spar penge. Gode artikler til at spare penge som studerende og ung der er flyttet hjemmefra.

Internet priser

Billigt bredbånd

Hvor finder man det bedste og billigste bredbånd ?

Svaret er ikke så enkelt endda. Det afhænger af dine behov samt hvordan du har mulighed for at koble dig på.

Hvorfor ikke bruge et hav af de sammenlignings sites der findes på nettet?Hvis du f.eks. ønsker bredbånd gennem Yousee, kræver det at du har kabel-TV fra Yousee i forvejen, her går nettet nemlig gennem dit kabel-tv stik. Hvis du derimod gerne vil have fiber bredbånd fra f.eks. Waoo, skal din adresse være tilsluttet fibernettet.

Herudover er der forskellige priser, alt afhængig om du har brug for 5 Mbit, 20 Mbit eller 100 Mbit. Det første du skal gøre, er derfor at finde ud af hvad du egentlig har brug for.

Her kan denne lille guide være nyttig, vær opmærksom på at den kun er vejledende. Når det er sagt, så burde 5 – 10 Mbit være nok for de fleste. Hvis du kun går på nettet ind imellem for at tjekke Netbank, mail og Facebook, så kan du sagtens nøjes med mindre end 5 Mbit.

Hastighedsguide – hvilken hastighed skal jeg vælge?

Hastighedsguide til bredbånd

Når du har fundet ud af hvilken hastighed du har brug for, er mit bedste råd at undersøge markedet selv. Der findes et hav af sider der sammenligner priser på bredbånd, fælles for en stor del af dem er dog, at de modtager provision fra de udbydere de anbefaler. Dette gør, at man bliver lidt i tvivl om troværdigheden af sammenligningerne. Derfor, undersøg også selv de udbydere der er på markedet og lav din egen prissammenligning.

Læs mere i denne artikel fra ComON om hvorfor jeg ikke anbefaler bestemte prissammenlignings sider.

Jeg har lavet en liste over alle de internetudbydere jeg kunne komme i tanke om. Hvis du mener der mangler nogle, så skriv det i kommentarerne.

Internetudbydere – liste over forskellige internetudbydere

  • YouSee - http://yousee.dk/Bredbaand/
  • Fullrate – www.fullrate.dk
  • Telia - www.telia.dk/bredbaand/
  • DanskNet - www.dansknet.dk
  • TDC - http://privat.tdc.dk/internet/
  • bolig:net - www.bolignet.dk/bredbaand/
  • Stofa - http://www.stofa.dk/bredbaand/
  • Perspektiv - www.perspektivbredband.dk/Webpages/Privat/Bredband_xDSL.aspx
  • Waoo - www.waoo.dk/internet

Herudover er der et hav af selskaber, der tilbyder mobilt bredbånd. Det betyder oftest at man får en router, som så kører over 3G eller 4G. Det afhænger altså meget af hvor god dækning man har hvor man bor. Generelt vil jeg anbefale at vælge en af ovenstående internetudbyder, da jeg selv har oplevet at mobilt bredbånd ikke fungerer specielt godt. Jeg har dog ikke prøvet 4G. Hvis du er ude efter mobilt bredbånd, findes der et hav af teleselskaber. Her kan nævnes Onfone, 3 mobil, Telia, Oister, TDC, Stofa, M1, Telmore, Call Me, Telenor osv.

Få styr på din el-regning

Spar penge på din el-regning (el-spareråd)

Når du lige er flyttet hjemme fra for første gang, er det første du tænker på nok ikke dit el-forbrug. Faktisk har du ikke engang modtaget din første el-regning endnu. Men der kan være mange penge at spare, bare ved at huske at slukke lyset, dit TV eller computeren når du ikke bruger det. Samtidig kan det betale sig at kigge efter el-apparater med lavt el-forbrug. Spar penge på dit el forbrug med disse simple råd.

Her er et par gode råd til at spare penge på el-regningen:

  • Sluk for fjernsyn, computer og andre el-apparater når du ikke bruger dem. Husk at slukke helt for dem på kontakten, da de ellers stadig vil bruge strøm på standby.
  • Evt. køb en elspareskinne, så kan du f.eks. automatisk slukke for Xbox, playstation, DVD afspiller osv. når du slukker for dit TV eller Computer. Der findes elspareskinner til TV og computere. Til computere er der et USB stik i skinnen.
  • Brug sparepærer i stedet for normale glødepærer. Køb evt. LED pærer, de lyser med fuld styrke med det samme, og holder i mange flere år. Til gengæld er de dyrere end traditionelle sparepærer.
  • Hold øje med dit el-forbrug. Aflæs el måleren regelmæssigt og følg dit forbrug. På dong.dk kan du f.eks. se dit forbrug hver gang du har aflæst din el-måler.
  • Hvis du er alene, så gå efter et årligt el-forbrug på 1500 kWh. Hvis i er to, kan i godt nøjes med 1000 kWh pr. person, da el-forbruget på køleskab og TV ikke bliver fordoblet.
Hvis du er interesseret, kan du læse mere på om energiforbrug på goenergi.dk.